Om

I denne blog ønsker jeg løbende at kommentere på påstande indenfor sundhedsområdet, som jeg finder ekstreme. Tanken er at skabe et indhold der er let at forstå og sagligt, dvs. holder sig til sagen, og undgår at nedgøre menneskerne bag en påstand.

Internettet bugner med påstande. Det er muligt at finde holdepunkter for stort set hvad-som-helst.

Det kan være vanskeligt at hitte ud af om en påstand holder vand, især hvis man ikke har nærstuderet de fænomener – også kaldet bias – der kan snyde os til at tro noget, som faktisk ikke er korrekt.

Vi mennesker har følelser, interesser, præferencer og forestillinger som gør livet spændende, men også gør at vi let og ufrivilligt kan komme til at narre os selv og hinanden. Sådanne bias er en form for fejlagtig opfattelse af virkeligheden. Der er mange former for bias. Eksempelvis kan vi komme til at skabe falske minder. Eller vi kan komme til at søge efter eller videregive informationer, der alene bekræfter vores overbevisning, og undgå informationer der truer vores overbevisning (bekræftelsesbias).

Videnskaben har til opgave at skabe viden om verden på en måde, der så vidt muligt er fri af bias. God videnskab er f.eks. udført af mennesker, der ikke har økonomisk eller anden interesse i at opnå et bestemt forskningsresultat. Rigtig mange videnskabelige undersøgelser har bias. Men god forskning er selvkritisk, og forsøger selv at beskrive de bias der kan have påvirket forskningen.

Det ideelle havde nok været at bede rette eksperter tjekke en påstand. Jeg er ikke ekspert på de områder jeg påstandstjekker, og modtager gerne rettelser og kommentarer, der kan forbedre indlæggene. Det er intentionen at et påstandstjek skal indeholde nøjagtige henvisninger (links) til egnede og troværdige kilder.

Hvis du er stødt på sundhedsrelaterede påstande på nettet, som du finder lidt ekstreme, men ikke har fundet kritisk gennemgået, er du velkommen til at give et praj, eller evt. selv bidrage med dine overvejelser via kommentarfunktionen.

Selv er jeg uddannet læge, og er som PhD-studerende aktuelt i gang med en forskningsuddannelse.

 

Mange hilsener

Michael Schriver

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s